Webskribenten
Få succes med dine overskrifter!
Skriver du salgsbreve,
nyhedsbreve, kampagne e-mails eller pressemeddelelser, er overskriften
populært sagt den vigtigste del af din tekst. Overskriften skal jo sælge
billetter til resten af indholdet. Gør den ikke det, kan al den tid, du
har brugt på at forfatte en velskrevet og spændende tekst, meget vel
være spildt. Kun få læser videre, og du har hverken fået dit budskab
igennem eller solgt dine varer.
Du har 5 sekunder til at få læseren på krogen
På nettet er kampen om læserne særlig hård. Undersøgelser af
internetadfærd viser nemlig, at...
Det er derfor tydeligvis en rigtig god idé at gøre dig umage med
overskriften, inden du publicerer din tekst på nettet.
Tip!
Sender du nyhedsbreve eller kampagnebreve via e-mail, er det en rigtig
god idé at skrive en god overskrift i emnelinien. Så er der større
chance for, at din mail bliver åbnet og læst.
Sæt ikke din troværdighed på spil
En overskrift skal være så præcis og dækkende som muligt i
forhold til den tekst, den skal sælge. Den må gerne være udformet som en
"teaser", men er den uden sammenhæng med resten af teksten, vil læserne
føle sig narret, og du sætter din troværdighed på spil.
Træk læseren ind i teksten med underoverskrifter
Hvis din tekst er lang, er det en god idé at dele den op i
mellemrubrikker med en tilhørende overskrift. På den måde gør du teksten
mere overskuelig, og overskrifterne fungerer som lokkemad, der motiverer
læseren til at læse videre.
Kunsten at skrive den gode overskrift
Det er lidt af en kunst at forfatte en god overskrift, og du vil
opleve, at der skal flere - ja, måske endda rigtig mange forsøg til, før
din overskrift sælger. Men der findes flere genveje, der kan hjælpe dig
hurtigt i gang:
-
Lav brainstorming
over mulige overskrifter. Har du mulighed for at måle
responsen på dine webtekster, kan du prøve at skifte mellem
forskellige overskrifter og se hvilken, der giver mest
respons.
-
Gem de gode
overskrifter du ser rundt omkring og brug dem som
inspiration. Undgå dog at kopiere dem direkte, så du ikke får
problemer med ophavsret.
-
Find artikler og
litteratur på nettet om hvordan du skriver gode
overskrifter. Der er masser af inspiration at
hente.
-
Læs Ted Nicholas
gode råd om overskrifter. Du finder dem lige
her!
©Webskribenten
Ryevej 84, Rye - 4060 Kirke Såby
Telefon: 46 90 24 92 - Mobil: 60 93 44 11
info@webskribenten.dk
-
www.webskribenten.dk